Vi står altid klar til at hjælpe.
Kontakt os på tlf: 70 305 335

Lav din egen påskedekoration og forårskrans

Der er ingen produkter, der matcher dit valg.

Lav din egen påske dekoration og forårskrans

 

Foråret er fuld af liv, lys og nye begyndelser og hos FloraLiv fejrer vi det med en kreativ og hyggelig påske-workshop, hvor du kan skabe dine egne smukke forårsdekorationer.

Elsker du at være kreativ med blomster, grene og naturens små detaljer? Så er vores påske- og forårsworkshop noget for dig. Vi inviterer dig til et par inspirerende timer i vores værksted, hvor du får mulighed for at lave dine egne dekorationer til påskebordet - i dit yndlingsfad eller skål - og binde en fortryllende forårskrans til døren eller væggen.

Stemningen er afslappet, varm og fuld af forårsglæde. Du kan deltage alene eller tage en veninde, kollega eller familiemedlem under armen - det bliver en dag fyldt med inspiration, grin og blomstrende energi.

 

Hvad vil vi lære?

På workshoppen lærer vi, hvordan man binder smukke forårs- og påskekranse og laver dekorationer med blomster, grene og naturmaterialer.

Vi starter med en introduktion til de grundlæggende teknikker inden for kransebinding og dekoration i oasis, så du føler dig tryg i processen.

Undervejs taler vi omfarver, former og proportioner, og du får mulighed for at eksperimentere frit med materialer og udtryk, så du kan skabe noget helt personligt og unikt.

I løbet af dagen laver vi to typer dekorationer:

- én påskedekoration i fad, skål eller bakke

- én forårskrans til dør eller væg

Vi afrunder med at fotografere jeres færdige kreationer og selvfølgelig får du begge med hjem, klar til at pynte og sprede forårsstemning i dit hjem.



Praktisk information

- Varighed: ca. 3 timer

- Pris: 450 kr. pr. person (depositum 50 kr.) - prisen inkluderer alle materialer, snacks samt te og kaffe

- Medbring: en skål, et fad eller lignende til din dekoration (vi har også et lille udvalg, du kan købe på stedet)

- Materialer: vi stiller alt til rådighed - oasis, blomster, grene, fjer, æg m.m.

- Tilmelding: senest én uge før arrangementet

- Aflysning: ved 3 eller færre tilmeldte udskydes eller aflyses arrangementet

- Der serveres kaffe, te og lidt sødt, mens vi hygger os, taler og slipper kreativiteten løs

- Større grupper: ved 4–8 personer kan du kontakte os for at booke et privat arrangement

Har du spørgsmål eller ønsker du at tilmelde dig?
Skriv til os på 3234@butiksmail.dk eller ring til os på tlf. 70 305 335

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en blomstrende dag fyldt med forår, kreativitet og hyggeligt samvær hos FloraLiv