Vi står altid klar til at hjælpe.
Kontakt os på tlf: 70 305 335

Bind din egen hår-blomsterkrans

Der er ingen produkter, der matcher dit valg.

Bind din egen hår-blomster krans

Drømmer du om en dag fyldt med blomster, grin og kreativ hygge? Så er FloraLivs hårkrans-workshop den perfekte start på en polterabend, venindedag eller babyshower.

Her får I muligheden for at slippe kreativiteten løs og skabe jeres egne smukke blomster-hårkranse med alle sæsonens skønneste blomster. Vi guider jer igennem processen og sørger for, at I går herfra med både en blomstrende kreation og et dejligt minde fra en dag fyldt med grin, stemning og fællesskab.

I kan vælge jeres eget farvetema eller udtryk, som vi tilpasser blomsterne efter, så jeres workshop bliver personlig og unik - uanset om I går efter det vilde og boheme, det romantiske og naturlige, eller det klassisk elegante look.

 

Hvad vil vi lære?

I lærer, hvordan man binder en naturlig og smuk hårkrans af friske blomster, trin for trin.
Vi gennemgår alt fra klargøring af materialer til bindeteknik og hæftning, så alle kan være med - uanset erfaring.

Undervejs taler vi om farvelære, materialeforståelse og overflader, så I får en bedre fornemmelse for, hvordan farver, teksturer og blomster spiller sammen.

Efter introduktionen får I lov til at eksperimentere med jeres egne idéer, lege med udtrykket og skabe en personlig hårkrans, der passer perfekt til jer og dagens tema.

Vi afslutter med at tage billeder af jeres færdige kranse, som I selvfølgelig får lov til at tage med jer og måske bære resten af dagen.



Praktisk information

- Varighed: ca. 3 timer

- Pris: 550 kr. pr. person (depositum på 150 kr. pr. person - ikke refunderbart)

- Inkluderet: alle materialer, blomster, snacks og drikkevarer

- Velkomst: vi byder på et glas champagne eller alkoholfrit alternativ ved ankomst

- Gruppestørrelse: minimum 4 personer

- Materialer: alle nødvendige redskaber stilles til rådighed

Har du spørgsmål eller ønsker du at tilmelde dig?
Skriv til os på 3234@butiksmail.dk eller ring til os på tlf. 70 305 335 med jeres ønsker til farvetema og dato - så sammensætter vi en blomstrende og uforglemmelig oplevelse for jer hos FloraLiv